Han Kjøbenhavn har længe benyttet sig af annoncering på Meta, og brandet har lavet solide frameworks og draget mange erfaringer. På trods af dette sad de tilbage med en følelse af uforløst vækstpotentiale.
Udfordringen var derfor, hvordan Han Kjøbenhavn i samarbejde med s360 kunne øge brand-værdien uden at gå på kompromis med eksisterende brandværdier. Brandets tilgang til annoncering på Meta skulle optimeres for at kunne indfri vækstpotentialet, og der skulle tages højde for brandets visuelle identitet og målgruppens præference, hvilket fra start udfordrede mulighederne inden for annoncering og best practice.
For at kunne optimere Han Kjøbenhavns Paid Social setup var det vigtigt, at målgrupperne blev tydeligt defineret. Ved hjælp af dette kan Han Kjøbenhavn målrette indhold til den enkelte målgruppe og ramme modtageren med indhold, der er skræddersyet til deres placering i købsprocessen.
En ny kampagnestruktur blev implementeret, da en ændring af brandets top-funnel var nødvendig for at opnå den ønskede vækst. Desuden implementerede vi en strategi til indhold og målgruppe med det formål at ramme modtagerens behov mere præcist. En gennemgang af tidligere kampagner gav et overblik over hvilke annoncetyper, der performede bedst hos målgruppen, og dermed hvilke der skulle bringes videre til den nye kampagnestrategi, og hvilke der skulle optimeres.
Efter kundens ønske ændrede vi ikke meget på det visuelle udtryk, da det fortsat skulle stemme overens med brandets visuelle identitet. Her blev der lagt vægt på, at kreativerne skulle udtrykke enkelthed og eksklusivitet, mens afsenderen skulle være tydelig.
Ændringen af kampagnestrukturen har indfriet Han Kjøbenhavns uforløste vækstpotentiale. Kort efter implementeringen af den nye kampagnestruktur og de nye kreativer begyndte Han Kjøbenhavn at se resultater. På mindre end halvanden måned er brandets ROAS steget med 113% fra 7,5 til 10,5, mens CPA er faldet med 71,2%. Derudover er antallet af salg steget markant med 674%.
Specialist
Alexander Morabbi Wilsch
Director, Paid Social