Praktik • Aarhus, Kolding og København

Kickstart din karriere med et praktikforløb hos s360

Kunne du tænke dig at blive en del af et ungt og nytænkende performance marketing bureau? Så er et praktikforløb hos s360 den rigtige vej for dig. Vi tilbyder praktik i Aarhus, København og Kolding. Se vores ledige stillinger her.

Ansøg
Dedikerede medarbejdere fordelt på vores 7 kontorer

Om s360

s360 er et prisvindende performance marketing bureau med +165 dedikerede medarbejdere. Fra vores kontorer i Danmark, Norge, Sverige og Finland arbejder vi hver dag på at skabe vækst for vores kunder på tværs af de Nordiske grænser. Med afsæt i data og et stærkt samspil mellem vores specialister og kunder udvikler vi innovative, langtidsholdbare, digitale markedsføringsstrategier. Vores kunder er ambitiøse virksomheder på tværs af mere end 30 forskellige markeder.

Om praktikforløbet hos s360

Vi har altid brug for dygtige og motiverede medarbejdere, som brænder for online marketing. Derfor har vi udviklet et intensivt og lærerigt praktikforløb for studerende, der ønsker at bidrage med deres viden og kunnen i praksis. Et praktikforløb hos s360 kan hurtigt booste din karriere, viden og erfaring. Det vil både styrke dit CV og give dig et detaljeret billede af problemstillinger fra den virkelige verden.

Hos os får du:

  • Et forløb, der klæder dig på til at arbejde med de vigtigste online marketing discipliner
  • Ansvar fra starten, som vil vokse i takt med din udvikling
  • Gode karrieremuligheder
  • Mulighed for at deltage i forskellige kurser 
  • Et styrket socialt og fagligt netværk
  • Fri adgang til vores frokostordning, frugt og kaffe/te samt dine kollegaers store erfaring og viden

Hos s360 vil vi gerne holde fast i vores talenter og med udgangspunkt i virksomhedens- og teamets behov vil der derfor være mulighed for fastansættelse som studiemedarbejder eller fuldtidsansat efter endt praktikforløb.

 

Søg et praktikforløb hos s360

Som praktikant bliver du en del af vores team af specialister på vores kontor i Aarhus, Kolding eller København.
Praktikkens omfang vil være 4-5 måneder med opstart d. 17.01.2022.

Du kan læse mere om vores ledige stillinger her:

Julie Sofie Kaczko

Coordinator, Paid Search

Mød Julie, der startede hos s360 som praktikant og nu er fuldtid i vores Paid Search-team:

Som praktikant hos s360 fik jeg stor indsigt i mange forskellige brancher og bred viden indenfor digital marketing. Det har været meget lærerigt, og du får tildelt et stort ansvar fra starten. Da jeg blev tilbudt en fuldtidsstilling, blev jeg enormt glad og stolt.

Selvom jeg er gået fra praktikant til fuldtidsansat, får jeg stadig værdifuld sparring fra Paid Search-teamet. Mulighederne er store inden for digital markedsføring, og den konstante udvikling er det, der fascinerer og motiverer mig. Det er inspirerende at være en del af en ambitiøs og dynamisk virksomhed som s360!

 

Du kan læse flere udtalelser fra vores praktikanter ved at trykke på pilen til højre. 

 

Frederik S., Mads M. og Cecilie L.

Content, SEO og Paid Search praktikanter

Frederik læser Corporate Communication på Aarhus Universitet:
“Det fedeste ved at være i praktik hos s360 er, at du bliver en del af et engageret team af specialister, som alle brænder for deres arbejde, og at du kommer til at arbejde med mange kendte brands. Det er enormt inspirerende. Og så er det jo altid fedt at få erfaring og et godt netværk.”

Mads læser Webudvikling på IBA i Kolding:
“Det mest inspirerende ved at være praktikant hos s360 er at ingen dag er den samme. Man sidder ofte med forskellige kunder som arbejder indenfor forskellige brancher, og på den måde får man et stort kendskab til mange forskellige brands. Man føler sig altid som en del af teamet, og jeg har været meget glad for deres interne onboarding forløb.”

Cecilie læser Økonomi og virksomhedsledelse på CBS:
“Som praktikant har jeg fået en stor viden om Paid Search og indsigt i mange forskellige brancher. Der er en fed “learning-by-doing” kultur, hvilket medvirker til, at du 100% får fornemmelsen af, at din udvikling er højeste prioritet.”

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!

Hold dig opdateret og få besked om nye stillingsopslag, events, konferencer, indsigter og generelle nyheder fra s360.