Fuldtid • København

Financial Controller

Har du en passion inden for det finansielle felt? Har du en god forretningssans og brænder du for at effektivisere processer? Så er du måske vores nye Financial Controller.

Ansøg
Dedikerede medarbejdere fordelt på vores 7 kontorer

Om s360

s360 er et prisvindende, digitalt marketingbureau med +165 dedikerede medarbejdere. Fra vores kontorer i Danmark, Norge, Sverige og Finland arbejder vi hver dag på at skabe vækst for vores kunder på tværs af de Nordiske grænser. Med afsæt i data og et stærkt samspil mellem vores specialister og kunder udvikler vi innovative, langtidsholdbare, digitale markedsføringsstrategier. Vores kunder er ambitiøse virksomheder på tværs af mere end 30 forskellige markeder.

Dine opgaver

Du vil opleve en spændende og varieret hverdag, hvor der stilles høje krav til dine tekniske, kommunikative og matematiske kompetencer. Du vil få en bred vifte af arbejdsopgaver inden for regnskab, bogholderi, opfølgning af debitorer med mere. Du vil få ansvaret for egen P&L, men vil samarbejde tæt med koncernens øvrige finance afdeling.

Konkret vil du komme til at arbejde med:

  • Bogføring og bankafstemning
  • Måneds- og årsafslutning samt salgs- og profitabilitet rapportering
  • Opfølgning af debitorer samt løbende dialog med disse
  • Opbygning og monitorering af solid samt pålidelig sporing af kundeaktiviteter
  • Periodisk gennemgang af regnskab rapporteringsprocesser med henblik på at sikre og forbedre operationelt design og udvikling af forretningsprocesser
  • Budgettering, forecasting og cashflow analyser 

Udover interessante opgaver får du et stort medansvar samt masser af praktisk erfaring hvor der er højt til loftet og gode rammer for videre udvikling.

Hvem er du?

Ved siden af dine stærke økonomiske kompetencer forestiller vi os, at:

  • Du har en kandidatgrad inden for Finance eller Økonomistyring
  • Du har 1-3 års erfaring fra en økonomiafdeling
  • Du er en proces bevidst forandringsagent med stærkt kendskab til intern kontrol, evne og erfaring til at vurdere samt designe effektive operationelle og finansielle kontroller
  • Du er detaljeorienteret og dermed garant for, at dine leverancer altid er gennemarbejdede og helhedsorienterede
  • Du brænder for, hvordan den enkelte udfordring løses, du kan lide at få tingene til at ske og er klar til at lægge en ekstra indsats
  • Du er direkte og åben i din kommunikation og i din væremåde – og du stiller krav til dine omgivelser
  • Du kan kommunikere professionelt på både dansk og engelsk

I takt med at vi automatiserer flere og flere processer i virksomheden vil det desuden være en fordel, hvis du har interesse og måske endda erfaring med at organisere og behandle forretnings- og regnskabsdata via Excel VBA, Google Apps Script eller Google Colab (Python). 

Vi forventer ikke, at du kan det hele fra første dag, men har du den rette indstilling og motivation, så vil vi gøre vores bedste for, at du bliver en af de dygtigste inden for området.

Hvad tilbyder vi?

Du vil være med til at præge udviklingen i et af Nordens største og hurtigst voksende digitale marketingbureauer. Du kommer til at indgå i et ungt og dynamisk team, der brænder for at være de bedste til det, vi gør. Vi tilbyder dig en udfordrende stilling, hvor du har unik mulighed for at være med fra idé over udvikling til eksekvering.

Du vil arbejde fra vores kontor på Østerbro i København.

Søg stillingen

  • Løn vurderes individuelt efter kvalifikationer
  • Stillingen besættes, når den rette kandidat er fundet

Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte den ansvarlige for ansættelsen: Peter Andersen på [email protected]

Vi glæder os til at høre fra dig.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!

Hold dig opdateret og få besked om nye stillingsopslag, events, konferencer, indsigter og generelle nyheder fra s360.