s360 henter senior Google-profil, Nanna Bergmann, som ny CCO

Oktober 2021

Nanna Bergmann er netop tiltrådt stillingen som Chief Commercial Officer ved det digitale konsulenthus s360 den 1. oktober 2021. Hun kommer fra en stilling som Senior Industry Manager ved Google i London.

Hos Google har Nanna, gennem de sidste fire år, rådgivet nogle af de de førende brands og virksomheder i UK omkring deres digital strategi. Derudover kommer hun med erfaring fra en stilling som CMO i et større clean-tech startup samt fra strategiske og kommercielle funktioner hos Arla Foods hvor hun oprindeligt var en del af det eftertragtede graduate program “Future Fifteen” (F15).

“Mit primære ansvar vil være at styrke den kommercielle side af forretningen gennem salg og marketing, samt at sikre en fortsat solid vækst både i, og udenfor de veletablerede nordiske markeder” forklarer Nanna Bergmann.

s360 har i dag syv kontorer i Norden placeret i Sverige, Norge, Finland og Danmark, hvor hovedkontoret ligger i Aarhus. Det samlede antal medarbejdere er fordoblet over de sidste to år og tæller i dag over 200 ansatte. Dette er sket gennem både organisk vækst og opkøb. Målet er at fortsætte væksten til nye markeder i Europa.

”Jeg ser frem til at blive en del af en gruppe talentfulde mennesker på en spændende og imponerende vækstrejse.”

Digital tilstedeværelse har aldrig været vigtigere

s360 er et digitalt konsulenthus, der gennem marketing, data og teknologi hjælper virksomheder med at opnå markante og målbare forbedringer af deres digitale tilstedeværelse. s360 arbejder med en bred vifte af internationale brands og virksomheder inden for e-commerce og omnichannel.

“Digital tilstedeværelse er et must for virksomheder i dag. Det behov er kun blevet forstærket under pandemien, hvor flere virksomheder har fået succes ved at satse mere på e-commerce og online markedsføring”, siger Nanna. “s360 har allerede bevist, at de er en fremragende partner for virksomheder, der ønsker at styrke deres digitale setup.”

Nanna Bergmann ser frem til at blive en del af s360, som hun beskrive som ”et new-breed digitalt konsulenthus, hvor strategien og forretningen er bygget på et fundament med dybe rødder i performance marketing og hvor den data-drevne tilgang sejrer.”

Jakob Vedel, CEO ved s360, siger om Nanna Bergmans tiltrædelse:

”Jeg er meget glad for, at Nanna bliver en del af s360 og vores ledergruppe. Hendes internationale erfaring fra arbejde i Europa, Asien og Mellemøsten er ekstremt værdifuldt i den rolle, hun får, og hendes kunde centriske tilgang taler perfekt ind i vores DNA.
Nanna kommer med en imponerende forretningsforståelse kombineret med en dyb teknisk forståelse af den digitale marketingverden. Som leder og person er hun motiverende, inspirerende og bringer positiv energi med sig, og jeg er helt overbevist om, at hun bliver en meget værdifuld tilføjelse til s360.”

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!

Hold dig opdateret og få besked om nye stillingsopslag, events, konferencer, indsigter og generelle nyheder fra s360.