Fuldtid • København

Senior Client Manager

Som Senior Client Manager skal du brænde for at drive dine egne projekter og være i tæt dialog med både nye og eksisterende kunder omkring deres strategiske udvikling og digitale marketing. Du skal have et højt drive, hvor du trives med høje ambitioner og et stort ansvar.

Ansøg
Dedikerede medarbejdere fordelt på vores 4 kontorer

Om s360

s360 er et prisvindende, digitalt performance marketing bureau med +85 dedikerede medarbejdere. Fra vores kontorer i Aarhus, København, Kolding og Helsinki arbejder vi hver dag på at skabe vækst for vores kunder. Med afsæt i data og et stærkt samspil mellem vores specialister og kunder udvikler vi innovative, langtidsholdbare digitale markedsføringsstrategier. Vores kunder er ambitiøse virksomheder på tværs af mere end 30 forskellige markeder.

Om stillingen/Dine opgaver

Som Senior Client Manager er det din vigtigste opgave at være en tæt strategisk sparringspartner for dine kunder, hvor du formår at udvise forståelse for kundens forretning og behov og på baggrund heraf udarbejde data-drevne anbefalinger. Du kommer til at planlægge, udvikle og udføre aktiviteter relateret til både nye og eksisterende kunder i tæt samarbejde med et dedikeret team af digitale specialister og udviklere.

Dine opgaver vil derfor bl.a. være

  • Strategisk og forretningsmæssig sparring med dine kunder på tværs af alle performance marketing discipliner
  • Deltagelse på og afholdelse af egne kundemøder
  • Opsætning og pitch af præsentationer
  • Udarbejdelse af projektbeskrivelser og -planer
  • Opsætning og udarbejdelse af budgetter og afrapportering

Derudover bærer du som Senior Client Manager et ansvar i forhold til at sikre det faglige niveau blandt kolleger. Du skal derfor være indstillet på at dele viden og proaktivt være med til at forbedre vores processer og arbejdsmetoder.

I takt med at du udvikler dig i jobbet, vil dit ansvar deslige øges, og vi ser det som en af vores vigtigste opgaver, at du kontinuerligt får feedback og sparring, således at du bliver en af de dygtigste inden for området.

Hvem er du?

  • Du har 3+ års erfaring fra en relevant stilling inden for samme branche
  • Du er uddannet inden for markedsføring, projektledelse, kommunikation eller en anden relevant uddannelse, hvor du har bevist dig som en af de dygtigste
  • Du har flere års erfaring med data-drevne digital marketing discipliner såsom SEO, Paid Search, Paid Social, Programmatic og Analytics etc.
  • Du har stærke skriftlige såvel som mundtlige kommunikationsevner, hvor du forstår vigtigheden af at levere et tydeligt budskab både på dansk og engelsk
  • Du er struktureret og detaljeorienteret, samtidig med at trives i et miljø med korte deadlines og et højt tempo
  • Du kan arbejde selvstændigt og effektivt med fokus på at få løst opgaven bedst muligt

Derudover forventer vi, at du som person har et stort drive og en lyst til dygtiggøre dig, samtidig med at din empati, ydmyghed og ærlighed sikrer stærke relationer med vores kunder.

Hvad tilbyder vi?

Du vil være med til at præge udviklingen i et af Nordens største og hurtigst voksende digitale marketingbureauer. Du kommer til at indgå i et ungt og dynamisk team, der brænder for at være de bedste til det, vi gør. Vi tilbyder dig en udfordrende stilling, hvor du har unik mulighed for at være med fra idéudvikling til eksekvering.

Du vil arbejde fra vores kontor i København på Strødamvej 46.

Søg stillingen

  • Løn vurderes individuelt efter kvalifikationer
  • Stillingen besættes, når den rette kandidat er fundet

Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte COO, Johan Peen, på telefon +45 30 63 93 66.

Du kan søge stillingen via linket i toppen af denne side. Vi glæder os til at høre fra dig.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!

Hold dig opdateret og få besked om nye stillingsopslag, events, konferencer, indsigter og generelle nyheder fra s360.