Fuldtid • Aarhus, Kolding og København

Senior Specialist, Paid Search

Vil du være med til at bruge dine evner og viden inden for Paid Search til at skabe flere konverteringer og højere omsætning for nogle af Nordens mest spændende kunder? Så er du måske vores nye Senior Specialist i Paid Search.

Ansøg
Dedikerede medarbejdere fordelt på vores 7 kontorer

Om s360

s360 er et prisvindende, digitalt marketingbureau med +165 dedikerede medarbejdere. Fra vores kontorer i Danmark, Norge, Sverige og Finland arbejder vi hver dag på at skabe vækst for vores kunder på tværs af de Nordiske grænser. Med afsæt i data og et stærkt samspil mellem vores specialister og kunder udvikler vi innovative, langtidsholdbare, digitale markedsføringsstrategier. Vores kunder er ambitiøse virksomheder på tværs af mere end 30 forskellige markeder.

Som Senior Specialist bliver du en del af et stærkt Paid Search-team, der arbejder tæt sammen og har en fælles passion for Paid Search. Vores fokus er på at sammensætte de mest værdiskabende løsninger sammen med vores kunder ved brug af den nyeste teknologi, skarp rådgivning, forretningsforståelse og eksekvering fra A-Z.

 

Dine opgaver

Som Senior Specialist forventes det, at du går forrest og viser vejen for mindre erfarne kolleger samt at du hurtigt bliver den foretrukne sparringspartner for vores Google Ads kunder. 

Det betyder, at dine opgaver blandt andet vil være:

  • Håndtering af setups for stort set alle typer kunder, hvor det forventes, at du går analytisk og strategisk til opgaven
  • Styring af budgetter og ansvar for at kunden orienteres om indsigter og anbefalinger til optimeringer
  • Planlægning, opsætning og optimering af kampagner, hvor det falder dig naturligt at identificere udviklingsmuligheder
  • Afholdelse af egne kundemøder med nogle af vores største kunder
  • At bidrage til den faglige udvikling i teamet og på tværs af s360
  • Initiativtager samt eksekvator på nye templates og processer, der optimerer arbejdsgangene

Hvem er du?

Du har de sidste 2+ år siddet i en stilling som specialist inden for Paid Search i et bureau eller in-house hos en af Danmarks større virksomheder. Derfor er du nu klar til at udfordre dig selv og tage skridtet videre.

Ud over allerede at være en dygtig specialist, så forventer vi, at du er:

  • Ekspert i Excel/Sheets og erfaren i arbejdet med data, hvilket du anvender til optimering af fx Google Ads
  • Analytisk og formår at tænke strategisk på vegne af dine kunder
  • Ivrig efter at opsøge ny viden, og at du tager initiativ til optimering af arbejdsprocesser
  • En dygtig kommunikator, der trives med at have dialog med kunder – både fysisk og digitalt
  • En teamplayer, der forstå vigtigheden af samarbejde og vidensdeling
  • Dedikeret og loyal, hvilket både kolleger og kunder kan mærke

Derudover er det vigtigt, at du trives i et miljø, hvor tempoet er højt, og hvor der hele tiden stræbes efter at tænke innovativt og skabe mere værdi for vores kunder.

Hvad tilbyder vi?

Du vil være med til at præge udviklingen i et af Nordens største og hurtigst voksende digitale marketingbureauer. Du kommer til at indgå i et ungt og dynamisk team, der brænder for at være de bedste til det, vi gør. Vi tilbyder dig en udfordrende stilling, hvor du har unik mulighed for at være med fra idé over udvikling til eksekvering.

Du vil arbejde fra vores kontor i Aarhus, Kolding eller København.

Søg stillingen

  • Løn vurderes individuelt efter kvalifikationer
  • Stillingen besættes, når den rette kandidat er fundet

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Glenn Risum, Head of Paid Search, på telefon +45 93 93 09 80.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!

Hold dig opdateret og få besked om nye stillingsopslag, events, konferencer, indsigter og generelle nyheder fra s360.