Fuldtid • Aarhus og København

Coordinator, Paid Social

Hvordan ser det digitale landskab ud, når cookien forsvinder? Er iOS 14 Facebooks endelige? Hvad med TikTok, hvilke virksomheder skal investere? Alle disse spørgsmål er faktiske emner vi løbende diskuterer, så læs videre, hvis du synes, at det lyder spændende.

Ansøg
Dedikerede medarbejdere fordelt på vores 7 kontorer

Om s360

s360 er et prisvindende, digitalt konsulenthus med 200 dedikerede medarbejdere på tværs af Danmark, Norge, Sverige og Finland. Med afsæt i performance marketing hjælper vi nationale og internationale virksomheder med at udvikle varige, målbare og datadrevede digitale strategier. Vores kunder er ambitiøse virksomheder på tværs af mere end 40 forskellige markeder.

Som Paid Social Coordinator bliver du en del af et team, der arbejder tæt sammen og har en fælles passion for Paid Social. Vores fokus er på at sammensætte de mest værdiskabende løsninger sammen med vores kunder, og du vil være med at sikre, at vores offerings forbliver konkurrencedygtige i det hurtigt skiftende landskab.

Dine opgaver

Vi forventer ikke, at du kommer med erfaring inden for alle nedenstående områder, men hvis du kommer med den rette indstilling og motivation, vil vi gøre vores bedste for, at du bliver en af de dygtigste inden for området.

Konkret vil du komme til at arbejde med:

  • Planlægning, optimering og eksekvering af dine kunders Paid Social strategi 
  • Strategisk og forretningsmæssig sparring for dine kunder med fokus på kundens behov, mål og udfordringer
  • Strategisk samarbejde med vores andre afdelinger, hvor du er med til at sikre en holistisk tilgang til digital markedsføring

Hvem er du?

Som person er du ambitiøs, nysgerrig og selvstændig. Du har en passion for digital marketing og en særlig interesse samt forståelse for data og tech.

Desuden forestiller vi os, at:

  • Du har 0-3 års erfaring inden for digital marketing, enten via fuldtidsjob, studiejob eller praktik 
  • Du har kendskab til gængse værktøjer inden for Paid Social, herunder Facebook Ads
  • Du er detaljeorienteret og dermed garant for, at dine leverancer altid er gennemarbejdede og helhedsorienterede
  • Du formår at skabe tillid, være nærværende og udvise empati i dine dialoger med kunder såvel som kolleger
  • Du er en holdspiller med høje ambitioner for både dig selv og dit team

Fordele ved at arbejde hos s360

Du vil være med til at præge udviklingen i et af Nordens førende og hurtigst voksende konsulenthuse inden for digital marketing, tech og data. Du bliver en del af et stærkt team med nogle af landets bedste specialister, der alle stiler efter, at den næste leverance altid er bedre end den forrige.

  • En kultur, som er nede på jorden og fyldt med konstruktiv feedback samt sparring, der driver dig til at blive bedre
  • Frihed under ansvar og fleksible arbejdstider
  • Sociale arrangementer, bl.a. vores 2 dages offsite MeetUp, så du kan lære dine kollegaer endnu bedre at kende
  • Ambitiøse kunder, hvilket giver udfordrende projekter med indsigt i mange forskellige brancher

Søg stillingen

Vi afholder løbende samtaler og afslutter rekrutteringsprocessen, når vi har fundet den rette kandidat.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Christian Uller Rothmann, Head of Paid Social, på telefon [email protected]

Vi glæder os til at høre fra dig.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!

Hold dig opdateret og få besked om nye stillingsopslag, events, konferencer, indsigter og generelle nyheder fra s360.