Fuldtid • Aarhus, Kolding og København

Client Strategist

Som Client Strategist brænder du for strategisk kunderådgivning og for at skabe synlige resultater gennem digital performance marketing for nogle af Nordens mest innovative virksomheder.

Ansøg
Dedikerede medarbejdere fordelt på vores 7 kontorer

Om s360

s360 er et prisvindende, digitalt konsulenthus med 200 dedikerede medarbejdere på tværs af Danmark, Norge, Sverige og Finland. Med afsæt i performance marketing hjælper vi nationale og internationale virksomheder med at udvikle varige, målbare og datadrevede digitale strategier. Vores kunder er ambitiøse virksomheder på tværs af mere end 40 forskellige markeder.

Som Client Strategist bliver du en del af vores Client Strategy-team, der hver dag gør en forskel for vores kunder med afsæt i deres forretning, behov og udfordringer. Du vil få din egen kundeportefølje, hvor du opbygger relationer baseret på tillid, ærlighed og faglighed.

Dine opgaver

Vi forventer ikke, at du kommer med erfaring inden for alle nedenstående områder, men hvis du kommer med den rette indstilling og motivation, vil vi gøre vores bedste for, at du bliver en af de dygtigste inden for området. 

Dine vigtigste opgaver vil bl.a. være:  

  • I samarbejde med dedikerede specialister yde strategisk rådgivning og forretningsmæssig sparring for dine kunder på tværs af alle performance marketing discipliner
  • Deltagelse på- og afholdelse af egne kundemøder
  • Udarbejdelse af pitch præsentationer
  • Udarbejdelse af mediestrategier, projektbeskrivelser og -planer
  • Prioritering af budgetter der sikrer kunden maksimal ROI

Hvem er du?

Som person er du ambitiøs, nysgerrig og selvstændig. Du har en passion for digital marketing og en særlig interesse samt forståelse for data og tech.

Desuden forestiller vi os, at:

  • Du har 1-3 års erfaring inden for digital marketing, enten via fuldtidsjob, studiejob eller praktik
  • Du er bekendt med datadrevede, digitale marketing discipliner såsom SEO, Paid Search, Paid Social, Programmatic og Analytics etc. 
  • Du er detaljeorienteret og dermed garant for, at dine leverancer altid er gennemarbejdede og helhedsorienterede
  • Du formår at skabe tillid, være nærværende og udvise empati i dine dialoger med kunder såvel som kollegaer
  • Er en holdspiller med høje ambitioner for både dig selv og dit team
  • Du forstår vigtigheden af at kommunikere simpelt og tydeligt, og du leverer præsentationer af høj standard

Derudover forventer vi, at du har et stort drive og en lyst til dygtiggøre dig. Dette samtidig med, at din empati, ydmyghed og ærlighed sikrer stærke relationer med vores kunder.

Fordele ved at arbejde hos s360

Du vil være med til at præge udviklingen i et af Nordens førende og hurtigst voksende konsulenthuse inden for digital marketing, tech og data. Du bliver en del af et stærkt team med nogle af landets bedste specialister, der alle stiler efter, at den næste leverance altid er bedre end den forrige.

  • En kultur, som er nede på jorden og fyldt med konstruktiv feedback samt sparring, der driver dig til at blive bedre
  • Frihed under ansvar og fleksible arbejdstider
  • Sociale arrangementer, bl.a. vores 2 dages offsite MeetUp, så du kan lære dine kollegaer endnu bedre at kende
  • Store ambitiøse kunder, hvilket giver udfordrende projekter med indsigt i mange forskellige brancher

Søg stillingen

Vi afholder løbende samtaler og afslutter rekrutteringsprocessen, når vi har fundet den rette kandidat.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Mark Allerup, Head of Client Strategy, på telefon +45 41 66 44 65.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!

Hold dig opdateret og få besked om nye stillingsopslag, events, konferencer, indsigter og generelle nyheder fra s360.